Når man reproducerer kunst, er der en række valg man skal træffe. Et af valgene handler om belysningen og dybdevirkningen.
Når man ser på et maleri, har det nogle dimensioner, højde og bredde er de første de fleste tænker på, men også dybden er en relevant dimension. F.eks kan et oliemaleri have mange lag maling, måske er de også lagt på i tykke lag med meget tydelige penselstrøg.
Når man så skal lave en reproduktion på papir, reduceres dybdedimensionen til næsten nul. Man kan naturligvis vælge et papir med struktur, f.eks akvarelpapir og dermed give lidt tilbage i oplevelsen af dybde. Men det vigtige valg her er i hvor høj grad penselstrøgene skal gengives. Det der gør det muligt at se dybden i et maleri er lysets vinkel og karakter i forhold til maleriet. Jo mere diffust lyset er, jo fladere bliver indtrykket af maleriet.
I mange gallerier hænger der spots i loftet med en vinkel på 45 grader eller mindre set i forhold til maleriet. Dette har to formål, det ene er at reducere reflektioner i forhold til beskueren og det andet er fordi, det generelt giver et godt kompromis mellem skygger og synlighed/farvemætning i maleriet.
Når man skal vælge belysningen til affotografering, gælder det om at finde lige den balance, der lader konturerne leve, uden at det maskerer selve billedet/farverne. Jo mere dybdevirkning, der er i reproduktionen, jo mindre farvemætning. Man kan også beskrive det som balancen mellem et fotografisk udtryk og et grafisk udtryk.
Please, olie på lærred, 116×89 cm, Erik Bille Christiansen © 2012.
Det burde her være tydeligt i hvilken grad farvemætningen i det højre billede er langt større. Det kan være svært at se dybdevirkningen her på siden, det skal ses på rigtige print. Dette er et ekstremt eksempel på forskellen!
Man skal gøre sig klart i hvor stor grad billedet lever i kraft af dybden og i hvor høj grad reproduktionen skal have sit eget (grafiske) liv. Det endelige valg må naturligvis være kunstnerens.
Ved brug af scanner i stedet for kamera ligger valget udelukkende hos scannerproducenten!