Giclée tryk

GICLÉE TRYK

Giclée tryk – hvad er det?
Giclée tryk er det samme som inkjet-print, dvs. print lavet på en printer der sprøjter blæk på papiret. Giclée er fransk og betyder sprøjte eller på engelsk squirt. I nogle kredse er udtrykket udbredt – specielt i USA. Giclée lyder i nogles ører finere end inkjet og det lægger afstand til de printere, der står i de fleste hjem. En inkjet printer i den billige ende benytter normalt 4 farver; cyan, magenta, gul og sort (CMYK). De lidt dyrere fotoprintere benytter ud over CMYK ofte lys cyan og lys magenta, nogle har desuden en sort til mat og en fotosort til blankt papir.
Professionelle foto-inkjet-printere som den HP DesignJet Z3200, jeg benytter, har 12 farvepatroner; rød, blå, grøn, gul, lys cyan, lys magenta, magenta, matsort, fotosort, grå, lys grå og gloss optimizer. Dette giver naturligvis et større farverum – den kan printe flere farver, ligesom det giver finere nuancer i mellemtonerne. Desuden benyttes pigment baseret blæk med levetider på over 200 år bag glas.

Posterprint – hvad er det?
Posterprint er normalt print lavet på store professionelle inkjet-printere. De fleste af disse printere er lavet til at printe hurtigt og lave mange print, til brug for messestande og reklame. De adskiller sig fra foto-inkjet-printere ved kun at benytte 4 eller 6/8 farver, dette giver et mindre farverum og færre nuancer end printere med 10-12 farver. Mange af dem drives desuden via generiske farveprofiler fra offset-branchen, som ISO coated e.lign. der giver endnu mindre farverum!

Desuden er flere af disse printere ikke lavet til af producere print med lang levetid – blækket falmer efter noget tid, specielt hvis der benyttes standardpapir med optisk hvidt!

Jeg kan affotografere, optimere og trykke.

Ring eller send en mail, så kommer jeg forbi, eller hvis du foretrækker, er i velkommen hos mig efter aftale – jeg ser frem til, at vise hvad jeg kan!

Leave a Reply